Rygning i Pressen - 2. Halvår 2011

Omtale af cigaretter og rygning i pressen - andet halvår 2011.
(Tidligere artikler - klik her)

Easyway's holdninger og kommentarer er tilføjet til artiklerne.


Artikler på denne side:
De smarte er for længst holdt op med at ryge
Ryger taber retssag mod cigaretproducent
Nu skal politikerne slukke cigaretterne på Christiansborg
Nikotin gør din hjerne langsom
Selvsluk-cigaretter skal redde liv
Fodbold-EM næste sommer uden rygning
Cigaretter fyldt med kontroversielt stof
Norge vil stramme rygelovgivningen
Skal filmindustrien skodde smøgerne?
Rygeforbud på vej på FC Barcelona's Camp Nou
Smøger har frit spil på gymnasier
Kvinder undervurderer cigaretterne
Odense vil indføre totalt rygestop
Tobaksgiganter protesterer mod ny rygelov
Cigaretter slukker snart sig selv
SF vil slå hårdt ned på cigaretter
Flere boligkøbere går uden om rygerhjem
Danskerne ønsker højere tobakspriser

 

De smarte er for længst holdt op med at ryge

Dec 2011

Der var engang, hvor det var smart at ryge, og hvor det var trendsætterne, der pulsede. Men sådan er det ikke længere. Nu har de smarte lagt smøgerne på hylden - det er in at være sund.
Og det er nok en del af forklaringen på, at 140.000 danskere ifølge en undersøgelse for Sundhedsstyrelsen alene i år har skoddet cigaretterne, mener Bente Klarlund Pedersen, der er professor og overlæge på Rigshospitalet.
- Rygning er den vane, som har den allerstørste sociale skævhed. Vi vil gerne ligne dem, der er smarte og dem, det går godt og dem, der har succes. Og når den gruppe holder op med at ryge, så er der andre, der gerne vil efterligne det.

DR.DK 30. dec. 2011 10.23 Indland
Læs hele artiklen

 

Hvad mener Easyway?
Vi er helt enige om at sundhed er ”In” i øjeblikket og vi er også enige om at mange følger de trends som er oppe for tiden, men vi er endnu engang helt uenige med udsagnet om at rygning er en vane. I ovenstående artikel er det en professor og overlæge på Rigshospitalet som siger at rygning er en vane – så må det vel være rigtigt…. eller hvad? Problemet er blot at det er ikke rigtigt. Hvis cigaretter ikke indeholdt nikotin vil ingen ryge –det er nikotinen som skaber afhængigheden. Hvis rygning blot var en vane ville folk ikke bruge år af deres liv og tusindvis af kroner på mislykkede forsøg på at holde op. Alt dette og meget mere bliver gennemgået i detaljer på et Easyway rygestopkursus.


 

Ryger taber retssag mod cigaretproducent

TV2 - dec 2011
Efter adskillige års kamp for erstatning må den fynske eks-ryger Allan Lykke Jensen erkende, at han ikke har retten på sin side
Torsdag formiddag har Østre Landsret besluttet, at han ikke kan få erstatning for de skader, han har pådraget sig ved igennem næsten 50 år at ryge de populære Prince-cigaretter.
Dermed er der sat foreløbigt punktum for en historisk retssag.

Kilde: TV2 Torsdag d. 8. dec. 2011 kl. 10:04 af ansc / ritzau
Læs hele artiklen

Hvad mener Easyway?
Det interessant ved denne sag er ikke at Allan Lykke Jensen påstår at han ikke vidste at det var usundt. Han sagsøgte fordi han mener at Prince tilsatte stoffer som gjorde det nemmere og hurtigere for kroppen at optage nikotinen – og derved gøre rygeren mere afhængig. Som I kan læse længere nede på denne side i artiklen ”Cigaretter fyldt med kontroversielt stof” , har en tidligere House of Prince ansat forklaret under retsagen hvordan de tilsatte stoffer for at nikotinen nemmere kunne optages.
Når Allan Lykke Jensen taber sagen, kan det måske skyldes at det er kun nikotinen som er afhængigheds-skabende. Hvis man sammenligner med en narkoman kunne retsagen handle om hullet i nålen han stikker sig med er blevet lidt større så han får mere narkotika. Eller at håndtaget på sprøjten glider lidt nemmere så man kan indsprøjte sit narkotika lidt hurtigere ind i blodet. Uanset hvad er det kun narkotika han er afhængige af. Hvis man på forhånd ved at narko er usundt og afhængighedsskabende, er det svært at komme bagefter og sige at det er ”nålens” skyld.
Ovenstående forklaring er dog kun et gæt da der ikke står nogen begrundelse for hvorfor han tabte sagen i artiklen.
På et Easyway rygestop kursus lærer du at du ikke skal holde op med at ryge fordi det er usundt, men kun fordi at nikotinen ikke giver dig noget ekstra og du derved ikke går glip af noget som ikkeryger - tværtimod!


 

Nu skal politikerne slukke cigaretterne på Christiansborg

BT - dec 2011
Fra nytår bliver det også forbudt at ryge på enkeltmandskontorer i Folketinget, fastslår Mogens Lykketoft.
Hidtil har politikere med enkeltmandskontorer i Folketinget kunnet ryge på kontoret. Fra nytår er det slut. Det oplyser formanden for Folketinget, Mogens Lykketoft (S). Og han bestemmer, påpeger han. - Det vil ende med at være min afgørelse. Vi må stoppe med adgangen til rygning på enkeltmandskontorer, siger Lykketoft

Kilde: BT.DK Onsdag den 7. december 2011, 17:16
Læs hele artiklen

Hvad mener Easyway?
Som vi ofte skriver, har Danmark en af de meste liberale rygelove i hele EU. Danmark burde gå forrest og vise et godt eksempel. I stedet har vi både mange politiker som rygere og oveni har givet dem selv lov til at ryge på Christiansborg. Politikerne har en grundholdning at folk skal selv have lov til at vælge om de vil ryge eller ej efter de er fyldt 18 år.
Men ingen rygere har det valg i virkeligheden. Rygere er afhængige af nikotin. Selv når de gerne vil holde op kan de ikke. De er på tide at de danske politikere begynder at tage hele dette område lidt mere seriøst. Et totalt rygeforbud på Christiansborg (hvad der desværre ikke er tale om i denne omgang da der vil stadigt være rygebokse) burde være indført for lang tid siden.
Når man har været på et Easyway rygestop kursus kan man ikke forstå at det kan være så svært at give slip på cigaretterne, så selv vores folkevalgte forsøger at bøje reglerne...


 

Nikotin gør din hjerne langsom

Nov 2011

Ikke-rygere præsterer dårligere, når de har indtaget nikotin, mens rygere kun kan levere optimalt med nikotin i blodet.
Det er hovedkonklusionerne i en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet. Det meste af tiden arbejder hjernen nemlig langsommere, når den er påvirket af nikotin, viser afhandlingen.
Og det resultat går imod tidligere undersøgelser, der har udpeget nikotin som et præstationsfremmende middel, fortæller Signe Vangkilde, der har lavet undersøgelsen.
DR.DK 24. nov. 2011 14.49 Indland
Læs hele artiklen

 

Hvad mener Easyway?
Det lyder næsten som om at artiklen er taget ud af et Easyway rygestop kursus! Under kurset forklarer vi netop hvordan rygere præstere dårligere over hele linien netop fordi de har konstant små-abstinenser fra nikotinen som holder dem nede. Rygere glemmer at det havde det fint og kunne præstere fint – FØR de begyndte at ryge.
Og selv når de ryger når de ikke op på niveauet som ikke-rygere befinder sig på! Før i tiden troede folk at de fik noget ekstra ud af at ryge – som ikke rygere ikke får. Det var desværre blot en illusion – en illusion som bliver en gang for alle begravet på et Easyway rygestop kursus.


 

Selvsluk-cigaretter skal redde liv

Nov 2011

Hele EU skifter nu til selvslukkende cigaretter, som slukker, hvis man ikke ryger på dem. På torsdag bliver det ulovligt at sælge cigaretter, der ikke slukker selv, og det redder hundredvis af menneskeliv fra branddøden hvert år, vurderer EU-Kommissionen i Bruxelles. - Antallet af omkomne kan mindskes med 40 procent, lyder det.
Papiret brænder langsommere
Den ny metode med ekstra lag af papir rundt om cigaretten skal få den til at brænde langsommere og gå ud, hvis rygeren ikke suger af smøgen. En cigaret, der sidder i et askebæger, vil derved ikke tippe ned på gulvet, hvis den brænder ned. Alt i alt reddes mindst 500 menneskeliv i EU-landene om året fra fatale brandulykker, lyder det.
DR.DK 14. nov. 2011 14.49 Ritzau
Læs hele artiklen

 

Hvad mener Easyway?
På den ene side er det alle tiders at man har fokus på at forhindre hen imod 500 dødsfald om året i hele EU på grund af brande som er startet af cigaretter. På den anden side står det i skærende kontrast til at der er ca 650.000 dødsfald* om året i EU fra rygning. Hvis man syntes at det er vigtigt at redde op imod 500 liv i EU ved at lovgive om at cigaretter skal slukke af sig selv, hvorfor ikke samtidig stramme lovgivningen i alle lande så f.eks. børn ikke har så nem adgang til cigaretter og at rygere bliver gjort opmærksomme på at de ikke får noget ud af at ryge - andet end 7 minutters fred fra nogle abstinenser som de ikke havde før de tændte den første cigaret?
I Danmark skal man være 18 år for at købe cigaretter, men selv skoler sælger en cigaret ad gangen i skolens kiosk til børn under 18 år. (Se ” Smøger har frit spil på gymnasier” længere nede på siden).
*Kilde: ec.europa.eu/health-eu/my_lifestyle/tobacco/index_en.htm


 

Cigaretter fyldt med kontroversielt stof

Ekstra Bladet - Okt 2011
Skandinavisk Tobakskompagni har ifølge anklager tilsat stoffer til Prince-cigaretterne for at få rygerne til at optage mere nikotin end angivet på pakkerne

Skandinavisk Tobakskompagni har ifølge anklager tilsat stoffer til Prince-cigaretterne for at få rygerne til at optage mere nikotin end angivet på pakkerne
Skandinavisk Tobakskompagni har brugt den omdiskuterede 'Emerge'-teknologi til danske cigaretter. Det har en af virksomhedens tidligere tobaksindkøbere forklaret i Østre Landsret. Jørgen Holm Rasmussen blev tirsdag afhørt i den sag, som den tidligere ryger Allan Lykke Jensen har anlagt mod Skandinavisk Tobakskompagni. Anklagen går på, at selskabet har tilsat stoffer til Prince-cigaretterne for at få rygerne til at optage mere nikotin end angivet på pakkerne. En af metoderne til dette formål er ifølge anklagerne tilsætningen af stoffet 'Emerge', som blev udviklet særligt til det tyske cigaretmarked, som var kendetegnet ved særligt skrappe regler for indholdet i tobaksvarer.
Ekstra Bladet 07:50, 11. okt 2011 Kilde: Ritzau /kup!
Læs hele artiklen

Hvad mener Easyway?
Det er en udbredt misforståelse hos rygere at tobaksselskaber tilsætter stoffer som gør at man bliver afhængige af cigaretter. Det er kun nikotinen som er afhængihedsskabende - og nikotinen findes naturligt i tobaksblade - og er iøvrigt meget giftigt.
Men det har været almen viden i mange år at tobaksselskaber har tilsat stoffer som gør at selve nikotinen optages nemmere og hurtigere i blodet - stoffer som f.eks. æblejuice koncentrat.
Bundlinien er at så længe der er nikotin i cigaretter vil rygere være afhængige af cigaretter og anden tobak. I retsagen diskuterer man om det måske er nemmere at starte med at ryge når cigaretter indholder de stoffer - eller sværer at holde op.


Norge vil stramme rygelovgivningen

Ekstra Bladet - Okt 2011
Sundhedsmyndighederne i Norge står klar med et lovforslag, som er ensbetydende med åben jagt på rygere

Da den daværende norske sundhedsminister, Dagfinn Høybråten, i 2003 forbød rygning på værtshuse, mødte hans forslag massiv modstand. Nu er sundhedsministeriet begyndt at udarbejde en række nye forslag til stramning af rygeloven.

Den norske regering foreslår blandt andet forbud mod rygning på gadeserveringer. Årsagen er, at mange værtshuse bygger en form for lukkede rum til deres overdækkede gadeservering. Forslaget består videre af røgfrie stødpudezoner omkring værtshuse, rygeforbud på institutioner, forbud mod salg af legetøjscigaretter, forbud mod rygerum og forbud mod 10 styks cigaretpakker og endvidere, at skole- og børnehaveansatte bliver pålagt et tobaksforbud i arbejdstiden, at sundhedsinstitutioner skal være røgfri, og at sundhedspersonales arbejdstid skal være tobaksfri. Hertil er der forslag om, at offentlige bygningers indgangspartier skal være røgfri, at der etableres kommunale bevillingsordninger for salg af tobak, og at der bliver registreringspligt for importører af tobak.

Den norske forslag til en strammere rygelov vil blive sendt i høring senere på efteråret.
Ekstra Bladet 07:50, 11. okt 2011 Kilde: Ritzau /kup!
Læs hele artiklen<ritzau></ritzau>

Hvad mener Easyway?

På dette område er danske rygere faktiske "heldige". Danmark har i øjeblikket et af de mindst restriktive rygelove i hele Europa. Det er måske derfor at nogle af de stramninger som Norge måske snart vedtager virker meget strenge set med danske øjne. Men på et eller tidspunkt kommer de alle til Danmark - det er kun et spørgsmål om tid.


Skal filmindustrien skodde smøgerne?

Sept 2011

Forestil dig, at alle tiders nok mest brugte scoretrick blev pillet ud af samtlige film i historien. Altså, tænk hvor mange filmromancer, der aldrig var blevet til noget, hvis ikke lige hun havde manglet ild og givet ham en undskyldning for at være en ægte gentleman og hive lighteren frem.
Det bliver nok ikke med tilbagevirkende kraft – men noget tyder på, at filminstruktører kan få strammere tøjler, når det kommer til rygning i film og serier.

En britisk undersøgelse viser nemlig, at 73 procent af de 15-årige er mere tilbøjelige til selv at prøve tobakken, hvis de har set nogen ryge på film. Og næsten halvdelen risikerer at få cigaretter som en fast udgiftspost på budgettet.

Det har fået debatten i højeste gear i England, lige som den har været det i USA. 
DR.DK 28. sept. 2011 14.46 - kilde: Lene Steinbeck DR

Læs hele artiklen

Hvad mener Easyway?
Der er desværre stadig masser af film som indeholder rygning – selv om samfundet samtidigt prøver at få afviklet rygning.
Det som ikke nævnes i artiklen er at tobaksindustrien har finansieret filmindustrien lige siden de første restriktioner blev lagt på tobakreklamer i USA. Sylvester Stallone fik penge direkte fra et tobaksfirma for at ryge i sine tidlige Rocky film i slutningen af 70’erne!

Du kan læse meget mere om rygning i film og tobaks-industriens støtte af Hollywood her:
http://smokefreemovies.ucsf.edu/problem/bigtobacco.html

Det er de unge som ser fleste film – og film er et perfekt sted at påvirke unges underbevidsthed med billeder af smukke mennesker som ryger når de er kede af det, nervøse, eller skal bruge lidt ekstra mod – alle de illusioner som rygere bilder sig ind cigaretter kan hjælpe med.

Men cigaretter giver ikke mod eller trøster – de lindrer kun nikotinabstinenser. Abstinenser som de jo selv skaber. Alt dette bliver grundigt forklaret på vores Easyway Rygestopkurser.


 

Røgfri Messi – FC Barcelona’s Camp Nou stadium bliver røgfri

SEPT 2011
FC Barcelona’s medlemmer har stemt for at Camp Nou bliver røgfrit med et overvældende flertal.

FC Barcelona’s bestyrelse havde fremsat forslaget om at Camp Nou bliver røgfrit af hensyn til ”Helbredet, Sporten og Respekten”. Med respekten tænker de på følgerne af passiv rygning.

En af FC Barcelona’s direktører Jordi Monés talte om de skadelige følger af både tobaksrygning og passiv rygning. Det sidste års tid har man henstillet til folk om ikke at ryge på Camp Nou, hvilket har medført at nogle har røget mindre eller ventet til pausen med at ryge. Men nu er det vedtaget at rygning bliver totalt forbudt.
Forbudet indføres over de kommende måneder. 24.09.2011 KL. 20:00 Kilde: FCBarcelona.cat

Læs hele historien på FCBarcelona.cat

Hvad mener Easyway?

Selv om dette vil gøre at rygere føler at det bliver endnu mere besværligt at være rygere er det et nødvendigt onde. Problemet er netop at når store menneskemængder er samlet på meget lidt plads, kan det ikke undgås at mange mennesker og børn utilsigtet indeånder røgen fra hver enkelt cigaret der ryges af andre. Vi kommer nok til at se flere af denne slags forbud over de kommende år så steder som Tivoli, koncerter og mange andre udendørs områder hvor folk står i kø eller er samlet bliver røgfri.

 


Smøger har frit spil på gymnasier

Sept 2011
Mens voksne dropper de usunde rygevaner i stor stil, er en del af landets gymnasier udklækningsanstalter for masser af unge rygere.
På en række af landets gymnasier sælger de cigaretter i kantinerne, og meget få skoler er helt røgfri, viser en rundringning, som Politiken har foretaget til en række af landets 244 gymnasier. »Skolerne er direkte med til at øge andelen af unge rygere«, siger Per Kim Nielsen, som er projektchef for børn, unge og rygning i Kræftens Bekæmpelse, om gymnasierne.
På Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg kan man tilmed købe cigaretterne stykvis i skolens kantine, selv om det er ulovligt i forhold til de danske skatte- og toldregler. »Jo billigere det er at ryge, jo flere starter med at ryge. Og det vil være billigt kun at købe én cigaret. Det har en kæmpe betydning for, om man starter med at ryge«, siger Per Kim Nielsen.
3. sep. 2011 KL. 07.00 - kilde: Politiken.dk - Mette Guldagger

Læs hele historien

Hvad mener Easyway?
Længere nede i artiklen på Politiken.dk kan man læse ” På Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg siger vicerektor Steen Pedersen, at salget af cigaretter er forpagteren af kantinens ansvar, og at ledelsen ikke blander sig i forpagterens forretning.” Men de fleste elever på et gymnasium er under 18 år. Hvordan kan en vicerektor tillade at skolens kiosk overhovedet sælger cigaretter til børn under 18 år? Vil han ikke blande sig hvis kantinen solgte hårde stoffer?

Hos Easyway forstår vi ikke at man lovgiver et minimums alder for at købe cigaretter og derefter ser totalt igennem fingrene med at kiosker og selv skoler sælger cigaretter til under 18-årige. Specielt når man nu ved at det vil have stor betydning for antallet af rygere hvis unge ikke havde så nemt adgang til cigaretter som de har i dag i Danmark.

 


Kvinder undervurderer cigaretterne

Aug 2011

Når kvinder pulser løs på cigaretterne, undervurderer de risikoen få en blodprop i hjertet.
For langt de fleste peger på fed mad og manglende motion som den væsentligste årsag til hjertekarsygdomme.
Faktisk er rygning den hyppigste årsag til hjertekarsygdomme, men det ved en tredjedel af de danske kvinder ikke, oplyser Hjerteforeningen. - Typisk mener kvinder, at åreforkalkningssygdomme skyldes overvægt, og mange tror, at et mindre vægttab vil ændre betydeligt på risikoen for at udvikle en hjertekarsygdom. Men intet kunne være mere forkert, fortæller formanden i Hjerteforeningen Peter Clemmesen, som til dagligt er overlæge på Rigshospitalet til Berlingske Tidende.
Det er ni gange så farligt at ryge, som at have lidt ekstra kilo på sidebenene, tilføjer han.
DR.DK 25. aug. 2011 07.41 - kilde: Berlingske Tidende

Læs hele artiklen

Hvad mener Easyway?
Denne artikel er rettet mod kvinder, men på vores kurser hører vi ofte både mænd og kvinder give udtryk for at farligheden af at ryge er stærkt overdrevet og at der er jo mange andre ting som er mindst lige så farligt.

Men dette er en hel naturlig forsvars-reaktion af underbevidstheden i forhold til rygning. Det ville være et mareridt at tænke på alle ulemperne ved rygning hele tiden hver dag. At tænke negativt hele tiden vil føre til en depression. Så i stedet forsøger underbevidstheden at ”beskytte” rygeren ved at sløre de negative tanker.

Og derfor vil mange rygere helt naturligt nedtone farligheden af at ryge, simpelthen for at undgå at skulle tænke negativt hver dag.


 

Odense vil indføre totalt rygestop

BT - aug 2011
Odense Kommune har som den første kommune planer om at forbyde rygning i arbejdstiden for alle ansatte. De ansatte i Odense Kommune skal forberede sig på, at det er slut med at tage en smøg i arbejdstiden. På et budgetseminar har borgmester Anker Boye (S) fremlagt forslaget om rygestoppet, og forslaget støttes af byrådsmedlemmer fra SF, Dansk Folkeparti og enhedslisten, skriver Fyens Stiftstidende. I givet fald bliver det første gang, at der indføres røgfri arbejdstid i en hel kommune, oplyser Inge Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse.
Kilde: BT.DK Torsdag den 18. august 2011, 09:35

Læs hele artiklen


Hvad mener Easyway?
Uanset om Odense Kommune får vedtaget dette forslag eller ej, er det et tegn på hvad vi kommer til at opleve mere og mere i de kommende år. Rygere vil få svært at finde steder hvor de kan ryge. Men som vi skrev i vores kommentar til artiklen ” SF vil slå hårdt ned på cigaretter ” længere nede på siden, syntes vi at hele rygeforbudet bliver håndteret lidt ”uheldigt” med denne slags forbud. Alle rygere vil føle at sådanne forbud er et indgreb i deres personlige frihed til at vælge om og hvornår de vil ryge. Easyway’s problem er at vi mener ikke at ryger selv vælger at ryge. Flere undersøgelser har vist at blot nogle få cigaretter er nok til at mange bliver afhængige af nikotin – og kan ikke holde op igen. Det vi måske savner er f.eks. at politikerne samtidigt indfører langt skrappere restriktioner overfor tobaksselskaberne. Med forslaget om at indføre rygeforbud i Odense Kommune i arbejdstiden vil rygerne føle at det er kun rygerne som bliver straffet – ikke tobaksindustrien.


 

Tobaksgiganter protesterer mod ny rygelov

Ekstra Bladet - aug 2011
I går lagde fire af de fem største amerikanske cigaret-firmaer sag an mod den amerikanske regering. De mener, at den nye rygelov krænker deres ytringsfrihed
Nu er anti-rygningen gået for langt, mener fire af de fem største amerikanske tobaksfirmaer, der protesterer over de billeder og advarsler, der fra september næste år skal pryde cigaret-pakkerne.
Firmaerne mener, at kravene krænker deres ytringsfrihed, og at det er helt hen i vejret, at regeringen kan diktere, hvad en femtedel af arealet af indpakning og reklame-materiale skal bruges til. Derfor vil de have loven stoppet.
Kilde: Ekstrabladet.dk 14:43, 17. aug 2011 - Thomas Harder
Læs hele artiklen

Hvad mener Easyway?
Allerede i 80’erne i England viste undersøgelser at det ikke hjælper at forsøge at ”skræmme” rygere til at holde op med at ryge. Tværtimod! Allerede dengang kunne man se at de første diskrete advarsler på cigaretpakkerne gjorde rygerne bange. Er det ikke godt? Nej, det er bestemt ikke godt.
Når en ryger er bange vil han eller hun næsten altid ryge lidt ekstra – fordi de har en illusion om at cigaretter hjælper når man er nervøs eller bange. Konklusionen i den Engelske undersøgelse var præcis det; at rygere ryger mere når de bliver bange.
Billeder og advarsler på cigaretpakker vil bidrage over tid til en general holdningsændring til cigaretter, men vil desværre ikke hjælpe rygere stoppe med at ryge her og nu. Tværtimod, tobakssalget vil formodentligt stige på kort sigt. 


 

Cigaretter slukker snart sig selv

DR.DK - aug 2011
Søvnige rygere, der taber cigaretten, mens de ligger i sengen, får nu en livline. I løbet af de næste tre måneder bliver selvslukkende cigaretter nemlig lovpligtige i hele EU, skriver Dansk Handelsblad.
British American Tobacco Denmark, der står bag mærker som Prince og King's, har allerede sendt de første selvslukkende cigaretter på det danske marked.
- Rygeoplevelsen vil være en smule anderledes, fordi cigaretpapiret er blevet ændret, men smagen er den samme, fortæller talsmand Jacob M. Lund fra British American Tobacco Denmark.
Bånd slukker gløden
På de nye cigaretter er der trykt to smalle bånd, som slukker gløden, hvis der ikke suges på cigaretten. Det skal dog understreges, at selv om cigaretterne nedsætter risikoen for at påsætte en brand, så er der ikke nogen garanti for, at de slukker af sig selv.
Fra 17. november bliver det ulovligt at sælge cigaretter, der ikke er selvslukkende, i hele EU.
Kilde: Ritzau og DR.dk - 11. aug. 2011 11.37

 Læs hele artiklen


Hvad mener Easyway?
Det lyder som om cigaret fabrikanterne nu vil redde verden og har opfundet en ny metode til at redde liv ved at cigaretter slukker sig selv, hvis man ikke suger på den.
Men sandheden er at cigaretter har været tilsat kemikalier for netop at sørge for at de blev ved med at brænde selv om de ikke blev røget - http://en.wikipedia.org/wiki/Potassium_nitrate. Derved ville rygeren forbruge flere cigaretter. Hjemmerullede cigaretter og piber har altid gået ud af sig selv. At “opfinde” striber på cigaret papiret er derfor en udmærket måde for cigaret fabrikanterne at undgå den diskussion. I USA har selvslukkende cigaretter været påbudt i de fleste stater siden 2010.


 

SF vil slå hårdt ned på cigaretter

DR.DK - aug 2011
SF vil sætte hårdt ind over for de unges cigaretrygning. Det skal ske med forbud mod branding højere pris og mindre synlighed.
Med henvisning til, at stortset alle rygere begynder på deres afhængighedsskabende vane før de fylder 18 år, vil partiet indføre en række skrappe restriktioner.

* Indførsel af ens cigaretpakker for alle mærker.
* Håndhævelse af aldersgrænsen på 18 år for køb af tobak.
* Slut med synlig opstilling af tobakspakker i alle butikker.
* Øget afgift på tobak så en cigaretpakke koster 43 kr.

- Når vi foreslår det, er det fordi vi holder af børn og unge, og vi vil sikre os at de får en længere levetid og en bedre livskvalitet, siger Karl Bornhøft, SF's sundhedsordfører til DR Nyheder.

Venstre er imod
- Ja, det er lettere at forbyde end at bede rygeren om at tage en kold tyrker og stoppe. Men jeg tror på et Danmark, hvor vi gennem frihed og åbenhed skal træffe vore egne valg, med de konsekvenser det nu har. Vi skal informere, ikke regulere ned til mindste detalje, siger Sophie Løhde, der er forebyggelsespolitisk ordfører for Venstre.

Hvad mener Easyway?
Det vil absolut være et skridt i den rigtige retning at håndhæve at man skal være 18 for at købe cigaretter. Der er ingen grund til at lovgive hvis man bagefter ikke håndhæver loven og cigaretter er et skræmmende eksempel på dette. Børn ned til 12-13 år har ingen problemer med at købe cigaretter dagligt i kiosker og børn på 15 kan som regel uden problemer købe cigaretter i supermarkeder og servicestationer. Flere aviser har sendt børn ud for at købe cigaretter og børnene havde ikke problemer med at få fat i cigaretter.
Artiklen viser også noget andet utroligt kedeligt.
Mange politikere har den holdning at rygere selv kan vælge om de vil ryge eller ej.
Det er ufatteligt i 2011 at nogle politikere stadigt ikke forstår at rygere er afhængige af nikotin og at mange netop IKKE har valgt at blive rygere - de ville blot prøve nogle cigaretter netop da de var unge og har så siddet fast i nikotin afhængighed siden.

Læs hele artiklen


Flere boligkøbere går uden om rygerhjem

DR.DK - juli 2011
Flere og flere købere af boliger går bevidst uden om et hjem, der er blevet røget i. Det viser en rundringning som ejendomsmæglerkæden Home har fortaget hos flere af sine mæglere i Storkøbenhavn.
- I takt med reguleringen af rygeregler og fokus på rygningens farer, oplever vi, at det betyder mere og mere om en bolig har været et rygerhjem. Når vi har fremvisninger, så er der oftere købere, som når de hører det har været et hjem, der er blevet røget i, helt aflyser og slet ikke vil træde ind af døren, siger kommunikationschef Mads Ellegaard fra Home.
Og der kan også være en god grund til køberes forsigtighed, fordi giftige stoffer fra røg kan sætte sig godt og grundigt i et hjem, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmesen fra Kræftens Bekæmpelse.
Hun henviser til en ny udenlandsk undersøgelse, som viser, at selvom en bolig er blevet malet og gjort indflytningsklar, så kan man stadig spore giftige stoffer fra røg.

Hvad mener Easyway?
Det har længe været kendt at den eneste måde at undgå giftige partikler fra rygning er helt at undgå at ryge i hjemmet. At stå i et vindue eller under emhætten er det samme som at ryge indenfor og hjælper ikke på at undgå de giftige partikler. At hjemmet stadigt indeholder røgpartikler efter at være blevet malet er dog en kedelig nyhed for tidligere rygere. Vi håber at maling og jævnlig udluftning vil rense hjemmet over tid.

Læs hele artiklen


Danskerne ønsker højere tobakspriser

DR.DK - juli 2011
Et klart flertal af danskerne ønsker at prisen på cigaretter skal stige. Selv om danskerne fejlagtigt tror, at det i de sidste ti år er blevet dyrere at købe cigaretter, så ønsker et klart flertal, at prisen på en pakke cigaretter skal op.
66 procent af danskerne tror, at en pakke cigaretter i dag er dyrere end for ti år siden, mens 18 procent mener, det er blevet billigere at ryge.
Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt 1200 vælgerne foretaget i juni af Norstat for Socialdemokraterne.
Men ifølge et svar fra skatteminister Peter Christensen så er en pakke smøger i Danmark faktisk, siden regeringens tiltrædelse, faldet 11 procent i pris.

Hvad mener Easyway?
Det er ikke nok kun at sætte prisen op. Hvis man satte prisen op til f.eks. kr. 100 pr pakke, vil det blot få rygere til at føle at samfundet hetzer dem endnu mere - frem for at give dem lyst til at overveje at holde op. I dag kan børn ned til 13 - 14 års alderen uden problemer købe cigaretter i kiosker. Så der skal strammes op mange steder - og ikke kun på prisen. I sidste ende er det som hjælper mest en holdningsændring i befolkningen - og det er også bl.a. det kursisterne lærer på et Easyway rygestopkursus.

Læs hele artiklen


Easyway Rygestop - Kursus Datoer og Tilmelding

Antal danske kursister siden 2000

Antal deltagere på Easyways rygestopkursus hidtil: 15606
Jan P:
Så har konen og jeg været røgfri i 10 måneder! Det er bare skønt at være glade ikke ryger! See More
Jeanette A:
Ret tæt på to døgn som IKKE RYGER, men for pokker jeg kæmper ......... Men at begynde at ryge igen er bare IKKE et alternativ See More
John B:
Jeg havde troet, at det ville være svært at lade være med at ryge - det har imidlertid vist sig langt nemmere end ventet See More
Søren I:
De varmeste anbefalinger fra en ikke-ryger, der alligevel fik røget ca 150.000 smøger inden tiøren faldt gennem Allen Carr's glimrende metode for år tilbage.
See More
Peter W:
Idag kl. 13:22 glad ikke ryger i et år.. tak til Mette, nyder min frihed See More
John B:
Tak for et fint kursus, der på besynderlig vis har erstattet motivationen for at ryge med lysten til at lade være - en befriende oplevelse. See More
Hvad siger Easyway kursisterne?
Andy:
Har lige læst dit indlæg om dit 12 års jubilæum (på Easyway Facebook).Tillykke !! Og sikke en start, stærkt du blev ved, og tak for det. Nu nærmer sig nemlig den dato igen, hvor jeg sender dig en venlig tanke. d. 8. oktober. Da er det 4 år siden jeg var på kursus i århus. Min kone var afsted i maj året efter. Lige siden den dag har vi været glade ikkerygere og ikke savnet det så meget som et sekund, tværtimod.
Læs hele beretningen
Pia K:
Nu er jeg røgfri, jeg er en glad og stolt ikke ryger og jeg er dybt taknemmelig over Easyway og deres metode. Det var det rigtige for mig. Der er så mange rygestop kurser hvor man skal skræmmes til at stoppe. Det vidste jeg at jeg slet ikke ville være med til.
Læs hele beretningen
Annette GH:
Jeg roser Easyway vidt og bredt og anbefaler jer til ALLE jeg kender der ryger, for i har VIRKELIG hjulpet mig i mit liv. Jantelov gå hjem, for det her er VIRKELIG godt :)
Læs hele beretningen
Britt FL:
Da jeg røg min sidste cigaret på Easyway Danmark var jeg ved at brække mig, men jeg ville ryge den til ende, da jeg var overbevist om at det blev min sidste cigaret. Da jeg var på vej hjem blev jeg dog usikker på om det havde jeg havde været igennem ville få mig til at stoppe med at ryge.
Læs hele beretningen

Easyway Rygestop på Facebook

Få gode råd og vejledning fra andre kursister -
Besøg Easyway på Facebook
  

Gratis Rygestop Kursus

Røgfri - eller pengene tilbage. Dit Easyway Rygestop kursus er helt gratis hvis du mod forventning ikke holder op med at ryge.
Læs om vores Rygestop Garanti

Gratis Rygestop Råd og Tips

Få gratis rygestop råd og tips fra Easyway holdet som har haft over 14.000 rygestop kursister igennem Easyway metoden i Danmark.
Vi kan svare på spørgsmål som f.eks. "Hvornår er det et godt tidspunkt at holde op med at ryge?", "Skal man være motiveret for at holde op hvis jeg vil deltage på et rygestopkursus?", "Skal jeg bruge nikotin tyggegummi eller andre produkter til at hjælpe mig med et rygestop?" - og mange andre spørgsmål.
Få svaret - KLIK HER

Rygestop - Ekstra Telefoncoaching

For langt de fleste er et rygestopkursus nok til at blive en glad-ikkeryger. Dit rygestopkursus inkluderer 2 genopfriskningskurser, adgang til Tidligere Kursist Siden samt telefon og email support. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os hvis du har brug for råd/vejleding i forbindelse med dit rygestopforløb.

Hvis du føler at du slås med andre ting i dit liv som forstyrrer dit rygestop kan vi tilbyde telefoncoaching omkring disse andre problemer, som et ekstra tilbud oveni den support du allerede har til dit rygestopkursus.
Læs mere om rygestop telefon coaching.

Easyway.dk Sitemap
Easyway Rygestop Danmark | Tidligere Kursisters Spørgeside og Forum
Rygestop kursus tilmelding | Rygestop kursus | Rygning og cigaretter i medierne | Firma Rygestopkursus | Rygestop dag for dag
Rygestop Forum | Kontakt Easyway | Endelig ikkeryger | Allan Carr | Hvordan virker Easyway Rygestop | Rygestop Coaching
Glad ikkeryger | Easyway Rygestop presseomtale | Hvad siger rygestop kursisterne | Easyway Rygestop resultater
Easyway Rygestop - Internationale links | Rygestop piller | Gratis rygestop kursus | Gratis Rygestop Råd og Tips
Advarsler på cigaretpakker | Rygestop Videoer
Andre Links
Kræftens Bekæmpelse | DTB | BST | BBT