Rygestop piller - virker de?
Der findes forskellige slags rygestop-piller på det danske marked.
Oprindeligt blev rygestop-pillerne udviklet som lykkepiller til mentale patienter. Patientene blev ikke specielt gladere, men nogle holdt op med at ryge medens de tog pillerne. Derved var grundlaget for de nuværende rygestop piller lagt.
Idéen med rygestop pillerne er at de dæmper en rygeres nikotin-receptorer således at virkningen af nikotinen nedsættes. På den måde får rygeren oplevelsen af at cigaretten ikke giver nogen “nydelse” eller “optur” og skulle gerne derefter finde det nemmere at holde op med at ryge.
Der er to store problemer med rygestop piller. Den ene er at mange mennesker oplever ret kraftige bivirkninger når de tager pillerne. Typiske bivirkninger kan være kvalme, mavesmerter, opkastning, hovedpine og endda søvnløshed. Som om det ikke er nok kan pillerne også medføre depression. I 2011 kom pillerne i fokus i den danske presse idet de blev kædet sammen med nogle selvmord, hvor man mener at den forudgående depression kunne komme fra rygestop piller. Men selv om det var tilfældet vil risikoen være minimal i forhold til hvor mange mennesker tager pillerne.
Men det er et faktum at bivirkningerne er så store at man kun kan tage pillerne i en begrænset periode.
Og her kommer så det andet problem...
Selv om pillerne hjælper nogle medens de tager dem - ændrer pillerne jo ikke på folks holdninger til at rygning er hyggeligt, afslappende, nedsætter stress og modvirker kedsomhed (og bussen kommer hurtigere...)
Du må kun tage rygestoppillerne i nogle få måneder.
Så snart du holder op med at tage pillerne går dit liv videre: Du tager til fester - og vil hygge
Du arbejder for meget - og er stresset
Du skændes med din partner - og bliver ked af det
osv osv osv
Hver gang det sker vil du savne en cigaret - fordi pillerne har ikke ændret din holdning til hvad du tror cigaretter kan hjælpe med
Så det vil kun være et spørgsmål om tid før en ryger som er holdt op med at ryge med en rygestop pille starter med at ryge igen...
På et Easyway rygestopkursus gennemgå vi netop hvordan cigaretter snyder rygere til at tro at de kan hjælpe i alle mulige - og umulige - situationer. Så snart rygeren opdager at det kan cigaretter ikke - tværtimod - kan rygeren med sindsro ryge deres sidste cigaret og blive en glad ikkeryger.


