Hvordan virker Easyway?
Fra "gid jeg kunne få en cigaret" til "Tak fordi jeg må være fri"
Hvis du har forsøgt at holde op, så ved du sikkert at der ikke er tale om en fysisk smerte. Det er snarere en mental følelse af at gå glip af noget, af at lide afsagn - som at sige farvel til en god ven.
I høj grad er det der afholder en ryger fra at holde op med at ryge, en frygt for at det bliver hårdt, en frygt for at det ikke lykkes.
Easyway fjerner frygten.
Vi viser dig ikke billeder af rygerlunger, vi løfter ikke nogen pegefingre. Alle grundene til at du burde holde op med at ryge kender du sikkert til bevidstløshed.
Vi stiller spørgsmålstegn ved grundene til at du ryger.
Er det beroligende at ryge?
Hjælper en cigaret i en stressende situation?
Kan du bedre koncentrere dig med en smøg i munden?
Er det hyggeligt at ryge?
Ved hjælp af eksempler og visuelle fremstillinger, forklarer vi hvorfor ovenstående 4 punkter lader til at være sande - og at det stik modsatte faktisk er tilfældet. Du vil få en helt ny opfattelse af den rygefælde du sidder i, og vil sikkert som så mange andre opleve dit rygestop som en befrielse fra et årelangt slaveri.
Easyway gør det nemt
Et rygestop kan være lige så enkelt som det lyder - Man stopper med at ryge.
Tænk på at du uden problemer kan sove i 8 timer uden at være plaget af nikotintrang, hvorfor er det så en stressfaktor at skulle flyve i 4 timer uden at måtte ryge?
Du har ikke brug for nikotin for at kunne koncentrere dig, føle glæde, være afslappet eller "bevare gløden". Det lader bare til at være sådan - og vi forklarer dig præcis hvordan det hænger sammen.
Det du vil se efter et 5 timers kursus hos os, er at din frygt for at miste cigaretterne er og har været ubegrundet. Du mister ikke noget.
Du vil være fuldstændigt den samme.
Du vil fortsat kunne nyde socialt samvær, nøjagtig som da du var ryger.
Lunten vil ikke være kortere end normalt. Agressive ikkerygere er dem der ikke er ordentligt afklarede med deres rygestop.
Her vil du blive en glad ikkeryger - ikke bare en ryger der ikke ryger.
Se datoer for vores næste rygestopkurser - klik her


